Vejen Køreskole
Hvis du leder efter en køreskole i Vejen, så bliver der nu en mere du kan vælge imellem. Efter lange overvejelser har jeg nemlig besluttet, at det helt rigtige for mig at gøre er at åbne min køreskole op i Vejen. Så efter sommerferien åbner jeg op i lokaler i Vejen Idrætscenter, hvor der vil være teoriundervisning 2 gange ugentligt. Her vil også være vand/sodavand samt frugt til mine kommende elever. Jeg arbejder i forvejen i Vejen Idrætscenter som instruktør, og køreskolenPLUS er tilknyttet Dansk Kørelærerforenings afdeling i Vejen. Samtidig bor jeg privat i Vejen Kommune, så det giver rigtig god mening.

Hvis du vil i gang med at tage kørekort, så har jeg i forbindelse med min opstart et rigtig godt tilbud, som du kan se på den her side med priser. Der er lagt datoer for holdstart op for hele året, og rabatten gælder uanset hvilket hold du tilmelder dig.

Jeg håber at blive taget godt imod i Vejen, og glæder mig til at være med til at give en masse elever en god oplevelse, imens de lærer en masse og bliver gode og trafiksikre bilister. Jeg har 12 års erfaring som kørelærer, blandt andet fra Vejen, Esbjerg og Grindsted. Det er vigtigt for mig, at mine elever får en god oplevelse når de tager kørekort, samtidig med at de lærer så meget som muligt. En del af mit koncept går ud på, at teoriundervisningen strækker sig over 10 uger. Det er længere end de fleste køreskoler, men alle studier viser, at hvis man fordeler læring over længere tid, så sidder det bedre fast, og det er de færreste elever, der skal ud og køre rigtig meget når de lige har fået deres kørekort. Samtidig betyder konceptet med de 10 uger, at der er bedre tid til skolen, lektier, venner/veninderne samt fritidsjobbet.

Jeg glæder mig til vi ses i Vejen 🙂