Hvad betyder det for dig som elev?
Hvis en køreskole igennem længere tid ikke lykkes med at skaffe prøver til sine elever, så betyder det, at kørekort-forløbet strækker sig ud over længere tid. Da man som elev er ved at lære at køre bil, så kan man ikke bare holde pause og vente på at en ny prøve dukker op. Man er nødt til at få repetitionslektioner, som vedligeholder de ting man har lært og opbygger noget rutine. Det koster desværre ekstra. Som køreskole i Vejen bestræber vi os på, at manglen på køreprøver påvirker vores elevers kørekortforløb så lidt som overhovedet muligt. Udover at vi træner ‘ninja’-skills i at kunne klikke hurtigt når der skal bestilles prøver, så sidder vi klar hver gang der er prøvefrigivelse. Vi har netop haft et stort hold på 18 elever fra en efterskole igennem, og her lykkedes det at gennemføre hele forløbet og skaffe både teori- og køreprøver til alle inden de mange elever skulle på sommerferie.
Vi håber naturligvis, at prøvesituationen kommer tilbage til normale tilstande, hvor man blot kan logge ind og bestille en prøve til sine elever når de er klar til at gå til køreprøve, men det ser ud til at vi må vente lidt på det endnu. Indtil da, fortsætter vi med at navigere igennem prøvejunglen og sikre at situationen ikke går ud over vores elever 🤩🚗